Top 10 cykelruter i Norge

Top 10 cykelruter i Norge

Norge byder på et væld af smukke cykelruter i vekslende terræn. Magasinet Reiser & Frihed og Cyklisternes Landsforening i Norge har rangeret landets 10 flotteste cykelruter (Kilde: Visit Norway).

Rallarvegen-012015-99-0033_800
Foto: Sverre Hjørnevik – Visitnorway.com

1. Rallarvegen, fra Geilo til Voss

Norges mest populære cykelvej. Den 210 kilometer lange tur er et must for cykelentusiaster. Turen bringer jer fra Geilo over Hardangervidda og ned til enten Voss eller Flåm. Om foråret kan der fortsat ligge sne i området, så check dette, før I tager af sted. Det nemmeste er at starte på Haugastøl. Her er der togstation, stor parkeringsplads og cykeludlejning. I kan også starte på Finsen.

2. Kystriksveien

Denne tur på Kystriksveien går fra Brønnøysund til Sandnessjøen og retur. Helgelandskysten i Nordland har smuk natur med fjelde, strande, skærgård og øer. Her kan I også besøge Vegaøerne ud for Brønnøysund, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Dønna ud for Sandnesssjøen er kendt for sin store havørnebestand.

3. Mjølkeveien i Oppland

Denne tur kan enten tages som en rundtur på Stølsvidda eller på langs fra Golsfjellet til Fagernes. På fjeldplateauet mellem Valdres og Hallingdal finder I et af landets mest aktive sætermiljøer, hvor I kan cykle adskillige kilometer på fine fjeldveje med udsigt til Jotunheimen og Hemsedalsfjeldene.

 4. Dovrefjell og Rondane, fra Hjerkinn til Dovre

På denne tur har I god udsigt over fjeldene i nationalparkerne Dovre og Rondane. Tag gerne en afstikker på Snøheimvejen ind mod Snøhetta, hvor I kan se moskusokser.

DKS29
Foto: CH – Visitnorway.com

5. Oslofjorden

Et fint udgangspunkt for denne tur kan være Sonsvejen station, hvor I kan cykle gennem Son og Moss til Jeløya. Herfra kan I tage færgen over fjorden til Horten. Videre sydover kører I gennem Åsgårdstrand, hvor I kan besøge Edvard Munchs hus, og videre til Sandefjord, Larvik og Stavern.

6. Mjøstråkk, fra Lillehammer via Hamar til Gjøvik

Mjøsbyerne ved søen Mjøsa bindes sammen af Mjøstråkk, som er en skiltet cykelrute hele vejen rundt om søen. Start cykelturen i Lillehammer, besøg Domkirkeodden i Hamar og fortsæt videre til Gjøvik.

7. Jæren, fra Egersund til Stavanger

Området ved Brusand er kendt for sit specielle lys og det flade landskab. På turen mod Stavanger kan I besøge Norges længste sandstrand, Orresanden. I Stavanger kan I besøge Oliemuseet og idylliske Gamle Stavanger.

8. Telemarkskanalen, fra Skien til Dalen

I Telemark kan I vælge mellem en virkelig kraftanstrengelse og en lettere tur. Kanalbåden bringer jer op ad kanalen fra Skien til Bandaksjøen, hvor Dalen Hotell ligger. Dette er et godt udgangspunkt for den mere krævende rute. For de, som ønsker en nemmere og kortere tur, kan starten gå i Lunde (station på Sørlandsbanen).

Syrtveitfossen-Evje-102010-99-0154
Foto: CH – Visitnorway.com

9. Numedal, fra Geilo til Kongsberg

Denne tur starter i Geilo. Husk at medbringe varmt tøj, for I skal over tre fjeldovergange. Hvis I ønsker en nemmere tur, prøv da at få kørelejlighed til Ånevatn. Herfra går det ned ad bakke omtrent hele vejen. På turen kan I besøge Uvdal Stavkirke og sølvminerne i Kongsberg.

10. Atlanterhavsvejen

Atlanterhavsvejen slynger sig mellem broer og øer langs kysten i Møre og Romsdal. Besøg charmerende fiskelejer, Ona fyr, Molde og Kristiansund.

563