Jotunheimen Nationalpark – Naturoplevelser på toppen af Norge

Jotunheimen Nationalpark – Naturoplevelser på toppen af Norge

I Nationalparken Jotunheimen kan I tage på nogle af Norges mest populære vandreture og besøge majestætiske fjeldtinder, frodige dale og glimtende gletsjere og opleve spændende – og sjældent – plante- og dyreliv i særklasse.

jotunheimen-national-park-1
Foto: Chris Arnesen – Visitnorway.com

Norges højeste fjeldtoppe

Jotunheimen – som betyder ”kæmpernes hjem” – er et eftertragtet turistmål på alle tider af året. Nationalparken byder på et imponerende landskab af høje fjeldtinder og glitrende isbræer, og det er her, man finder Norges tre højeste fjekellige måder, og især vandring er populært. Jotunheimen har et omfattende netværk af afmærkede vandreruter i alle sværhedsgrader. Turene varierer fra korte gåture til flerdages vandringer fra hytte til hytte, hvor I kan udforske det imponerende område på egen hånd. Der er også mange muligheder for guidede vandreture for hele familien, bl.a. en tur til toppen Galdhøpiggen målrettet familier med børn, så I sammen kan nyde den fantastiske oplevelse af at stå på selve toppen af Norge, hvor det føles, som om hele verden ligger for jeres fødder!

Norges mest populære fjeldvandretur – Besseggen

Den mest besøgte fjeldvandretur i Norge – med omkring 30.000 besøgende om året – er Besseggen i den østlige del af Jotunheimen Nationalpark. Turen fra Memurubu til Gjendesheim er 17 km lang og tager normalt 5-7 timer. Her kan I virkeligt mærke den norske fjeldnatur og, ikke mindst, nyde turens helt enestående udsigt. Et særligt sted nær Memurubu, hvor mange gør holdt for at nyde det betagende syn, er en smal fjeldkam mellem den dybblå sø Bessvatnet på den ene side og den smaragdgrønne sø Gjende på den anden. Her forstår man tydeligt, hvorfor Bessengen er højdepunktet på de fleste vandreres hitliste!

Besseggen-Norway-6-284557_800
Foto: Chris Arnesen – Visitnorway.com

Tag på blåistur til Jotunheimens bræer

En oplevelse, I ikke må snyde jer selv for, hvis I er på ferie i Jotunheimen, er en tur til bræernes fantastiske ’blåis-landskab’. En vandretur langs med – eller op over – Jotunheimens isbræer er en enestående oplevelse for både krop og sjæl. De spektakulære blåhvide isformationer – fra dybe sprækker til høje istårne, der glitrer højt over jer i sommersolen – er en spændende og fascinerende naturoplevelse, der giver ro og skubber mindet om hverdagens stress og jag langt væk.

Imponerende flora og fauna

Jotunheimen er, kort sagt, lig med det bedste fra den norske natur . Ud over de imponerende fjelde og bræer byder området også på smukke vandfald, elve, søer og frodige dale. Det varierede landskab betyder, at I her kan komme tæt på et helt unikt plante- og dyreliv. Store dele af området ligger over trægrænsen, men her findes alligevel et væld af træer, buske og blomster, også i højden – faktisk har Jotunheimen højderekorden, hvad angår norsk fjeldvegetation: på Glittertind kan man finde blomster blot 100 meter under fjeldets højeste punkt.

Jotunheimen-Nasjonal-Park-run-42-RT-2544775_800
Foto: John Fiddler – Visitnorway.com

Dyrelivet i nationalparken er også noget helt særligt: I kan være heldige at opleve rovdyr som mink, jærv og los, klovdyr som rener, elge og hjorte, imponerende fugle som fjeldrype, kongeørn og jagtfalk – og meget, meget mere. Ligger jeres ferie i september, kan I endda komme med på guidet rypejagt i Jotunheimen og få en enestående jagtoplevelse i det efterårsklædte fjeldlandskab.

Ud over disse mange måder at opleve Jotunheimen Nationalpark på er området også velegnet til cykling, klatring, gletsjervandring, grottevandring og ridning. Uanset, hvad I foretrækker, er området ideelt til en ferie med varierede naturoplevelser, der giver minder for livet!

616